Du kigger på mig. Kender jeg dig?
I så mange år, kunne vi følges når vi skulle hjem,
da vi boede på samme vej.
Der sad vi to på en trappesten,
og talte om alle dine drømme, og hvad du skulle blive til.
Og jeg vidste du ville nå langt.
Er hun stadig inden i, hende du var engang?
Underligt nu og se dig gå forbi,
nu du pludselig en anden pige.
Men jeg er den eneste der ved,
du er kun en skygge af dig selv.
Jeg glemmer aldrig hvem du er.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar