I Seraillets have

rosen sænker sit hoved
tungt af dug og duft
og pinjerne svaje saa tyst og mat
i lumre luft
kilderne vælte det tunge sølv 
i døsig ro
minareterne pege mod himlen op
i tyrketro
og halvmaanen driver saa jævnt afstedt
over det jævne blaa
og den kysser rosers og liljers flok
alle de blomster smaa
i Seraillets have
i Seraiilets have

J. P. Jacobsen